Brocken – Den onde tyskers afskedshilsen

brocken

Min første mountainbikeferie gik selvfølgelig til Harzen i Tyskland. Lige så selvfølgelig stod den første tur på Brocken (Bloksbjerg) der det højeste bjerg i Harzen. 1.142 meter. Jeg forstår godt at heksene flyver til Bloksbjerg, for det er jo ren tortur at cykle derop på mountainbike.

Brocken attact

brocken højdeFå minutter efter jeg påbegyndte mit “Brocken attack” af betonvejen “Panzerweg” til Brocken, var min puls i det røde felt. Jeg trøstede mig selv med, at ved det næste sving, så måtte det jo jævne ud igen.

Det gjorde det ikke. Til gengæld kom der altid en lille ny top i sigte.

Få gange var der en smuk udsigt til at aflede min tanker. Jeg kiggede på den, for at glemme det mareridt jeg befandt mig i. Jeg tvang mit blik tilbage på betonvejen. Betonvejen med de mange huller.

Bump.

Bump.

Bump.

Lyden gentog sig i en uendelighed og forplantede sig i mit styr.

Brocken er højdemeter og høj puls

brocken stravaMin puls steg i takt med højdemeterne.

Pulszone 4.

Pulszone 5.

Jeg burde slet ikke kigge på cykelcomputeren. De informationer jeg fik var en hån mod min stolthed.

Pulszone 5,8!

Som så mange gange før indenfor de sidste 30 minutter, tog jeg den samme beslutning. Hvis der efter den næste stigning ikke kom et fladere stykke, så ville jeg stoppe for at få styr på min puls.

Igen måtte jeg skuffet konstatere, at der var en ny stigning i sigte. Min puls bankede derudaf. Jeg kunne ikke få styr på den. Jeg måtte give efter for min faldende viljestyrke.

Jeg var knap nok kommet af mountainbiken, inden udmattelsen gav et sug igennem min krop.

Et sug fyldt med noget der mindede om gråd. Jeg nåede aldrig at tude. Sekundet efter gik et nyt sug gennem min krop.

Et sug af kvalme. Jeg skulle kaste op af bare udmattelse.

Heldigvis indtog et nyt sug det forrige. Denne gang et sug af tørst.

Jeg tog en stor slurk af vandflasken. Den søde energidrik føltes kvalmende. Den kunne ikke slukke min tørst. Jeg forbandede mig selv over at have fyldt energipulver i vandet der nu smagte som gift.

Brocken i sigte

brocken attact10 meter efter jeg havde sat mig i sadlen igen, så jeg det min øjne havde længtes efter at se.

Toppen!

Hvis jeg bare havde holdt ud i 10 sølle meter længere, havde dette syn givet mig den energi jeg manglede for at fortsætte uden pause.

4 km på 40 minutter og 16 sekunder. Det var første gang i mit liv, at jeg ønskede, at jeg rent faktisk havde været en heks. Så kunne have sat sig på mit kosteskaft og fløjet derop.

(Hvis du vil læse om resten af min  mountainbike ferie i Harzen, så klik HER)

Brocken fører til helved

brockenDet kan godt være at tyskerne ikke vandt deres krige, men de har formået at volde pinsel for evig tid til alle de mountainbiker der er dumme nok til at nærmer sig deres ulidelige, stejle og lange betonvej mod Brocken.

Ikke alle veje op i himlen fører til Paradiset. Nogle fører også til Brocken.

2 Replies to “Brocken – Den onde tyskers afskedshilsen”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *