INVITA MTB Race var en mental kamp mod mig selv

INVITA MTB Race startnummer

Det var først da jeg stod klar ved start til INVITA MTB Race Blåbjerg at det gik op for mig. At jeg havde en chance. Chancen for at komme på podiet. Men jeg var stadigvæk i tvivl. Jeg kendte jo ikke alle mine konkurrencer. Ved at holde øje med hvilken række de andre kvinder stillede sig på, vurderede jeg mine ods.

Der var en ledig plads på den forreste række – benyttede chancen og tog pladsen.

Da startskuddet lød trådte jeg til. Til min store forbavselses lå jeg forrest. Jeg blev helt i tvivl om hvad jeg skulle gøre. Jeg havde regnet med at de to licens-kvinder ved min side var drønet forbi mig så jeg kunne ligge på hjul. Jeg satte farten ned, men missede chancen for at ligge mig på hjul. Med alle mine kræfter trådte jeg til op af den sandede bakke. Få minutter efter var jeg oppe. Med publikums jubel i ørene da jeg spurtede forbi fik jeg fornyet energi til at træde til ind på singletracket som nr. 3.

Død Mands Fald

INVITA MTB Race

Kort tid efter nåede jeg til ”Død mands fald”. Jeg mærkede tvivlen. A-linje eller B-linje? Jeg havde øvet mig på den i månedsvis med det eneste formål at cykle den i dag. Jeg vidste at A-linjen ville give mig et vigtigt forspring. Jeg filosofere over navnet mens jeg kørte ned af den stejle skråning. Ned af faldet. Faldet som endte i et skarpt sving og videre ned af et nyt fald. Mange ryttere måtte have brækket kravebenet på den gennem tiden. Med død? Forhåbentlig ikke. Forhåbentlig heller ikke nu.

Jeg indhente feltet af Herre Motion A.

”BAGFRA VENSTRE!”

Hvert råb var en kraftanstrengelse. Men det var vigtigt. Vigtigt straks at overhale for ikke at blive indhentet. Visheden om at hver overhaling placerede en ekstra forhindring mellem mine konkurrenter og jeg føltes godt.

Styrtet

Cyklen forsvandt under mig. Jeg mærkede straks smerten i mit skinneben da jeg ramte jorden. Smerten måtte vente. Jeg havde kun én tanke i hovedet. Jeg måtte videre! Få sekunder efter sad jeg igen i sadlen. Smerten i benet tog til. Den var smurt ind i mudder som enkelte steder blev brudt af mit blod der piblede frem. Med mental anstrengelse forsøgte jeg at bilde mig ind, at der ikke var nogen smerte. At smerten kun var en illusion.

Rævebjerget

INVITA MTB Race rævebjergetDa jeg ramte Rævebjerget lød publikums jubel igen som sød musik. Folk råbte det som jeg allerede vidste.

”Du ligger nummer 3!”

”Kirstine, du er jo flyvende!”

Op og ned og op igen inden jeg ramte det nye flow-stykke. Med bravour lagde jeg cyklen ned i svingende og blev skudt ud af berms. Så var jeg tilbage i skoven. Helt alene. Bag træerne kunne jeg høre publikums jublen da de mine konkurrencer også ramte Rævebjerget.

Indhentet

INVITA MTB Race mtbUd af det blå dukkede silhuetten af en kvinde op bag mig. Eller var det en mand? Jeg havde ikke overskud til at se ordentlig efter. Ved hvert sving forsøgte jeg at få et glimt af rytteren indtil jeg var overbevist.

Min placering var truet.

Alt det jeg havde kæmpet så hårdt for var truet. Mentalt gennemgik jeg alt det jeg havde at kæmpe for. Mine forældre der for en gang skyld var kommet for at heppe. Min kæreste der havde trænet mig. Mig selv og de mange timer jeg havde brugt – skulle de nu være forgæves?

NEJ!

Jeg lagde en strategi. Jeg måtte knække hendes moral. Jeg måtte ud af syne så hendes håb om at indhente mig forsvandt. Efter en omgang lykkedes det.

Nu handlede det bare om at cykle sikkert. Ikke tage for mange chancer. Ikke styrte. Ikke køre defekt. Det var svært.

Jeg havde et mål. Målet nåede jeg på 1 time, 18 minutter og 21 sekunder. 16 sekunder efter kom fjerde pladsen i mål. Vi kiggede på hinanden, grinede og sagde i kor til hinanden: ”Godt kørt!”

Fra 11 til 3 på 365 dage

Da jegs for et år siden stillede op i INVITA MTB Race Blåbjerg, kom jeg slukøret ind på en 11 plads.

Nu.

Et år efter.

På samme mountainbike.

Samme mållinje.

Samme race.

Næsten samme rute.

Næsten samme distance.

Havde jeg rykket mig 8 pladser. Frem til en tredje plads! Det var ikke til at fatte.

Ved min side på podiet stod to elite licens kvinder. Jeg var stolt. Jeg var den hurtigste motionist.

INVITA vinder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *