Wheelentine special

I anledning af Valentins Dag, får I her historien om min første date med Torben – en date der startede på to hjul og et hav af blå mærker.

mountainbike date

 

mountaimbike blåmærker
En lille samling af de blåmærker jeg pådrog mig under den dørste date med Torben.

Forventningsfuld stod jeg tidligt op og iklædte mig mit cykeltøj som jeg havde købt ved forskellige discount forretninger (herunder i særdeleshed supermarkedskæden Lidl). Indtil nu var tøjet kun blevet brugt på min Kildemoes Streetbike under mine sporadiske 15 km. ture rundt om om Karlsgårde Sø ved Sig og Damhussøen i København. Jeg dyrkede ca. 8 timers crossfit om ugen og følte mig derfor i vældig god form.

Med fuld krigsmaling hopper ind i min lille SWIFT og sætter kursen mod Blaabjerg Plantage og ankommer i god tid. Her mødes jeg af en storsmilende og lidt tilsvedt mand som netop er blevet færdig med dagens licens-træning. Dengang vidste jeg ikke hvad en ”licens-rytter” var for noget, men jeg tænkte, at det nok betød at han var professionel mountainbike-rytter.

Åndenød

Han havde lånt en lille dame-mountainbike til mig med normale pedaler. Efter vi havde fået indstillet sadlen efter mine 160 cm sætter vi kurs ind i skoven. Straks kører munden på ham (og det har den i øvrigt gjort lige siden), mens jeg af åndenød får svære og svære ved at sige noget som helst. Efter kort tid befinder jeg mig derfor midt i en kæmpe skov, sammen med en komplet fremmed som jeg ikke er i stand til at kommunikere med, samtidig med at jeg vælter ind i den ene busk efter den anden og drøner ud i grøfter ved hvert sving. Så alt taget i betragtning så gik daten faktisk ret godt – han havde jo trods alt ikke forladt mig helt alene ude i skoven. Endnu.

Den visse død

Det kan godt være, at overstående var noget af en udfordring for mig (det var det i hvert fald for mine lunger), men da vi befinder os ca. ½ time inde i daten, står jeg pludselig på afgrunden til den visse død, som i dette tilfælde hedder Catrines Place – en MEGET stejl nedkørsel som ender i et 90 graders sving, der forsvinder ud over mindre drops og rødder. Trods de mange anstrengelser var jeg utroligt nok allerede faldet for Torben. Problemet var bare, at Catrine var imellem os. Jeg trækker mountainbiken tilbage ad sporet, sætter mig op, træder i pedalerne og lige inden jeg rammer hende så hiver jeg hård i alle bremser så de hviner højlydt. Når man sidder oppe på en cykel, så ser nedkørsler altså bare 10 gange så svære ud, som når man står med begge ben plantet i jorden og glor. Som den gentelmand Torben forsøgte at være, kommer han op og viser mig det en gang til. Endnu en gang trækker jeg cyklen tilbage, sætter fødderne på pedalen og træder forsigtigt mens mine fingre er kampklare til at gribe om bremserne. Jeg sætter røven så langt tilbage at numsen får hilst på dækket inden der går nedad. Nedad, nedad – lige ned i et lille juletræ som ikke har gjort andet end at se mere tillokkende ud end en sin nabo af en stor oversavet træstub. Jeg ved ikke, hvor mange af mine liv jeg allerede havde brugt under denne date, men heldigvis var der stadigvæk mindst ét liv tilbage. To sekunder efter står Torben ved siden af mig og giver mig et varmt knus.

mountaimbike parforhold

Og sådan mine damer og herre, scorer man på en mountainbike på trods af at man ligner Bambie på tynd is.

På fotoet ses Torben og jeg på en af vores fælles mountainbiketure til Vesterhavet. I selskab med vores mountainbikes har virkelig mange gode fælles oplevelser sammen. Det ren parterapi!

 

Date guide

Som skribent ved “MTBX – Mountainbike Magasine” udgiver jeg i anledningen af Valeninsdate en guide med 6 tips til at arrangere din egen mountainbike date. Du finder facebook-siden HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *