Sådan motiverede jeg mig selv til at cykle max i dag

mountainbike-motivation-1

Dagens mountainbiketræning blev MEGET hårdere end jeg havde regnet mig. I starten kunne jeg faktisk slet ikke få pulsen op. Jeg kunne ikke presse mig selv. Så fandt jeg en måde at motivere mig selv.

Ingen at cykle med

Da jeg ikke havde nogen at cykle med i dag, og Torbens licens-hold træning stod på Blaabjerg, kunne jeg jo lige så godt tage med der ud. Så kunne han jo altid komme og samle mig op hvis der skete noget.

Jeg tullede afsted på det hvide spor i mit egent tempo. Brugte unødvendig tid på, at få mit overtøj til at passe med mængden af regn. Hvor er det dog umuligt, at få en regnjakke til at passe til 19 grader. Til sidst tog jeg jakken af.

Efter få kilometer blev jeg indhentet af licens-holdet. Som altid, når jeg hører nogen komme bagfra, satte jeg tempoet op (bare så de ikke skulle tro at jeg var langsom). Jeg hilste pænt på dem alle da de, i raketfart, alligevel drøner forbi mig få sekunder efter.

Jeg var atter alene i den stille og fredfyldte skov.

Min indre kamp

mountainbike-motivation-2I stilheden overtog mine tanker mit fokus. Jeg begyndte at spekulere på arbejde. Spekulerede på meget der intet havde med mountainbike at gøre. Jeg har min eget form for ”motto” til sådanne situationer: ”Kirstine, hvis du kan tænke på andre ting end MTB-sporet når du cykler, så er det fordi du ikke presser dig selv hårdt nok – TRÆD TIL!”.

Så det sagde jeg til mig selv.

Træd til!

Træd til!

…. TRÆD SÅ TIL FOR POKKER!!!

Min indre kamp fortsatte i nogle kilometer. 1-0 til mine tanker.

2-0.

3-0.

Forsøget på at følge med

Så blev jeg indhentet af nogle ryttere fra klubben. De fejede mine tanker af banen.

3-1.

Pludselig kunne mine ben træde til. Min puls steg mens jeg forsøgte at holde mig på hjul af dem. Lynhurtigt var jeg i pulszone 5. Jeg fløj afsted med +90% af max. Med rekordfart var jeg tilbage ved start.

3-2.

mountainbike-motivation-6Efter at have fyldt min drikkedunk op, der ligeledes var blevet tømt på rekordfart, spurtede jeg ud på det sorte spor. Nu have jeg ikke længere problemer med at holde fokus. Når jeg så nogen foran mig, spurtede jeg op til dem og forbi. Når jeg blev indhentet bagfra trådte jeg til og forsøgte at holde føringen så længe som muligt. Når de overhalede mig, fik jeg opmuntrende kommentarer med på vejen.

3-3.

Igen var jeg på rekordfart tilbage start. En rekordfart der mest af alt svarede til mit løbs-tempo. Jeg begyndte at føle mig brugt.

Jeg tog en rolig tur på det grønne spor.

Rævejagt

motivation mountainbike

Tilbage ved start mødte jeg Torben og et par af de andre licens-ryttere. Vi blev enige om, at hvis jeg spurtede afsted, så kunne de cykle i deres effektive grundzone bag mig. Jeg fik et lille forspring, og så begyndte Rævejagten. Jeg spurtede afsted i håb om, at jeg ville nå langt inden de indhentede mig. Jeg nåede at spekulere over hvor de blev af, inden de indhentede mig. Så satte jeg farten op igen. Det blev til intervaller der vekslede mellem zone 5 og zone 4.

mountainbike-motivation-5

3-4 til mig!

2 timer og 15 minutter. 36,8 km. Sufferscore på 171 (extreme)

Behøver jeg sige at jeg godt brugt bagefter?

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *