Mountainbikeracets 10 kriser

Afsløret. Jeg bliver nok lidt hysterisk når dagen for et mountainbike race endelig indtræffer. Stakkels Torben der må hoppe og danse for mig på trods af at han også selv skal til det samme mountainbikerace.

Sådanne dage kan typisk inddeles i følgende 10 kriser:

  1. Hvad skal jeg have på for at det hverken bliver for varmt eller for koldt?!
  2. Har jeg spise nok og korrekt?! Burde jeg måske lige tage en banan med i tasken eller alligevel fylde energidrik i dunkene.
  3. Nu kommer jeg for sent til at nå både at hente startnummer OG varme op…..! Nå det gjorde jeg alligevel ikke.
  4. Hvor i startfeltet skal jeg placere mig for at ligge rigtig?
  5. Nu glemte jeg at spise bananen!
  6. Hvor længe kan jeg mon ligge med 183 i puls?
  7. Jeg dør, jeg dør!!!
  8. STOP med at overhale mig!! Jeg skal vise jer, skal jeg!… altså lige om lidt.
  9. Wuhuuu der er mål. Så er pinen ENDELIG slut!
  10. Hvor er madteltet?

dame mountainbike 1

Til Vestergades Vinter Cup, 1. afdeling, kom jeg ind på en 5 plads og havde faktisk kørt 12 minutter hurtigere end jeg havde regnet med. Selvom jeg ville havde jublende glad for en bedre placering, så kan jeg vist ikke være utilfreds med et resultat hvor jeg klarer mig tidsmæssigt så meget bedre end jeg havde troet. At der er 4 andre som klare sig endnu bedre er jo bare fantastisk for dem. Men sådan skal man jo sige for at lyde korrekt… Tab og vind med samme sind siger man jo. Sikke noget vrøvl. Selvfølgelig skal man være mest glad for at vinde. Det tror jeg at jeg vil prøve en dag.

Dame Mountainbikerace vestergade cup 1

eller se resultatet HER

du kan også se mine løbsresultater HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *