Sådan var det at cykle Randers Marathon

Da starten til Randers Marathon lød, blev min nervøsitet overtaget af en bombe af energi. Jeg skød afsted og var hurtig den forreste dame.
Føringen holdet lige til midt på den første lange stigning. Straks blev jeg overhalet af nogen, der nok var lidt mere vant til Alperne i Randers. Det lod jeg mig ikke gå på af. Jeg havde stadigvæk omkring 25 km. til at indhente dem.

Randers Marathon

Fra grusvejens stigning drejede jeg ind på MTB sporet. Solens stegning blev overtaget af en behagelig skygge. Efter få minutter befandt jeg mig i en skov der vekslede mellem singletracks og brede stier.

Første styrt til Randers Marathon

Jeg havde ikke engang kørt 10 minutter inden mit første styrt indtraf. Mit næste styrt indtraf lige inden målstregen. På vej ned af en stejl nedkørsel skred hjulet. Jeg blev kastet af cyklen, men landede blødt. FANDENS, kæden var hoppet af.

5-10 personer overhalede mig mens jeg fiksede cyklen. Da den var klar kastede jeg mig i sadlen og satte efter dem. Heldigvis havde mit lille styrt givet mig pusten tilbage, så jeg gav gas og indhentede hurtigt nogle af dem.

Jeg kæmpede mig igennem sporet og forbi de andre motionister. Indhentede adskillige af de mænd der var sendt ud på sporet to minutter inden mig. Mærkede den velkendte tilfredshed over at kunne overhale en mand. Og en mere. Og endnu en.

Randers Marathon

Jeg fik pusten igen da singletracket bød på stejle skranter mens jeg lå bag en anden rytter. Det var umuligt at overhale.

Brugte lidt af den overskydende energi til at se mig omkring. Jeg befandt mig i en skov med høje træer. Træerne stod solidt i plantet på de bakker som jeg snart ville bestige.

Naturen var meget anderledes end det Sydvestjydske klitlandskabet med nåletræer og lyng som jeg var vant til. Havde jeg ikke vidst, at jeg var til MTB marathon i Randers, havde jeg måske troet, at jeg var endt i en jungle langt væk fra Randers og lille Danmark.

Halvvejs gennem Randers Marathon

Efter ca. 45 minutter kom jeg til midtvejs depotet. Konstaterede at jeg havde cyklet væsentlig hurtigere end jeg havde troet muligt. Min puls gav mig ret. Jeg havde både energi og vand tilbage, så havde ingen grund til at gøre hold.

Jeg havde efterhånden indhentet en del kvinder. Jeg havde mistet overblikket over min placering. Jeg havde fundet uvisheden spændende.
Ser hende, der overhalede mig på stigningen i starten af løbet. Hun stod ved siden af sporet og ordnede cykel.

Om at føre og miste føringen

Kunne det passe at jeg nu lå forrest? Turde ikke håbe så fortsatte med ufortrøden fart. Der var så kort til målstregen nu.
8 km.
6 km.
Det kunne snart ikke engang betale sig at bruge kræfter på at tage en slurk vand.
3 km.
Randers MarathonBegyndte at føle mig sikker. Måske lidt for sikker. Blev overhalet indenom af en kvinde.
Hun fløj forbi mig. Jeg satte efter hende.
2 km.
Hun forsvandt af syne.

Indså at jeg ikke længere kunne nå at indhente hende. Jeg måtte i stedet bibeholde min nuværende placering. Køre hurtig men stadigvæk sikker. Nu måtte der bare ikke gå noget galt.

200 meter til mål.

Så kom mit andet styrt.

Lige inden singletracket blev til grusvej valgte jeg den forkerte linje igennem rødderne. Jeg blev slynget af cyklen.

Så kort før mål!

Jeg kom hurtig på benene igen. Havde ikke tid til at tjekke om jeg selv eller cyklen var okay. Kastede mig bare i sadlen og trådte max. Fløj afsted på grusvejen og over flyvehoppet inden målzonen.

Da jeg endelig havde fået pusten igen, var det tid til at skifte drikkedunken ud med en kold Tuborg og gratis hotdogs.

Randers Marathon

Så gik jeg på podiet. Stillede mig ovenpå tallet 2.
Det er den bedste placering jeg nogensinde har fået.

 

Se alle fotos fra Randers Marathon HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *